| Engang
i 80'erne indførte man sommertid i Danmark.
Tro mod min reaktionære natur - skeptisk overfor ethvert nymodens påhit - var jeg så
absolut imod. Skulle man nu således lave om på tingenes rette natur og pille ved den
sande orden mellem skaberens lys og tiden?
Vi var mange, der var ikke blot vrede, men også forargede.
Men mennesket er jo som bekendt den dyreart, der lettest tilpasser sig umulige, ja selv
naturstridige forhold - man affinder sig.
Og nu indrømmer jeg (hårdt presset), at det jo egentlig er en glimrende idé.
En af mine passioner har nemlig altid været den daglige vejrsnak med lige så opladte
mennesker, jeg møder på min vej gennem dagen.
Jeg smuglytter også skamløst.
Men vores lunefuldt skuftende vejrlig til trods
var der efterhånden et udtalt behov for fornyelse.
Og se når "nøden er størst er hjælpen
nærmest," - "It is always darkest before dawn," hedder det nok så poetisk
på engelsk.
"Sommertiden" har sat nye, tiltrængte
boller på suppen.
"Det er godt nok pludselig blevet mørkt om
morgenen."
"Ja, men det er til gengæld længere lyst
om eftermiddagen."
En lys Idé
Alene disse to skarpe, præcise iagttagelser kan
(og bliver - tro mig) varieret i det uendelige, man kan erklære sig for eller imod.
Enes eller undre sig over for modpartens sære
præferencer.
Hvis tiden tillader det, og det gør den
heldigvis ofte, fortæller man så om dem på arbejde, der kom for sent den følgende
mandag. Og meget vigtigt: Hvornår man selv stillede uret om (for det er jo ligegyldigt
hvornår på natten, man gør det - ikk´?)
Det allerbedste gemmes til sidst, nemlig, hvordan
man bedst husker, om det er frem eller tilbage. Det er dog trods
alt et halvt år siden sidst, tiden gik af lave.
Og her er det så, havemøblerne kommer frem
(eller tilbage).
Her har man dog desværre glemt at tage højde
for, at en stor del af befolkningen slet ikke har havemøbler.
Nej, mit private huskefif finder jeg selv
indlysende, genialt og på samme tid poetisk: Jeg ser frem til
sommeren.
Aftenen før store skiftenat kan man glæde sig
over samtlige TV-kanalers omstændelige indslag, forklaringer, ja, sågar interviews, samt
ikke mindst se Jens Olsens ur på nært hold.
Der er drama - skæbne og en tiltrængt følelse
af fællesskab i luften.
Men som skrevet står: "Der er en tid for
alt under Himlen," på godt dansk "al fornøjelse får en ende."
Efter en uges tid går den trods den bedste vilje
ikke længere.
Men vi kan jo så glæde os til næste gang, der
skal flyttes rundt på tid og havemøbler!
Jo, sommertid er faktisk en lys idé.
|
